- Jeg kan da godt lave en flæskesteg med brun sovs, men det bliver altså ikke lige så godt, som hvis det er en dansker, der laver det, siger den 40-årige Tommaso Zuccarello med et lille smil. Det er hans lidt underfundige måde at sige på, at der skal italienere til at lave ægte italiensk mad. Tommaso Zuccarello er italiener. Fra Enna på Sicilien. Hans 37-årige kollega Silvio Basile er ligeledes fra Sicilien, nærmere betegnet fra kystbyen Catania. Sammen ejer de to restaurant Italia på Brotorvet i Holstebro - og de sætter en stor ære i at servere rigtig italiensk mad.

 

Det er vigtigt for os - med alle de pizzabarer og såkaldt italienske restauranter, der åbner rundt omkring - at slå fast, at man ikke nødvendigvis har forstand på italiensk mad, bare fordi der står et italiensk navn over døren, mener Tommaso Zuccarello.

 

Restaurant Italia har på deres menukort et bevis for, at de er den ægte vare. De har nemlig lov til at bruge logo´et fra Foreningen af italienske Restauratører, og det får man kun, hvis ejeren af restauranten er ægte italiener. Iøvrigt har både Tommaso´s familie og Silvio´s familie i generationer været i restaurationbranchen, så de har nærmest fået det ind med modermælken.åIkke kun pizzaåRestaurant Italia er en gammel kending blandt holstebroerne. Den har eksisteret i 10 år. Tommaso og Silvio overtog restauranten i 1996 efter en siciliansk kollega, der flyttede til Ringkøbing. Så den har altid været ejet af italienere.

 

Det er svært at sige, hvad italiensk mad er, for det er så forskelligt fra region til region - Italien er jo et stort land. I Syditalien er det mest fisk, masser af grøntsager og frugt, mens Norditalien byder på oksekød og suppe. Det har noget med vejret at gøre. Der er koldere i Norditalien og derfor spiser man andre ting end i syden, siger Tommaso, der har hentet et madblad og nu viser journalisten de lækreste retter fra Piemonte, regionen med de berømte trøfler.

 

Italien er ikke kun pasta og pizza.
I Norditalien spiser man polenta, og der spises masser af ris i Italien - ris dyrkes jo osse i landet, supplerer Silvio. Det er Silvio, som er uddannet kok, der laver maden i Italia. Han kom til Danmark for 17 år siden, da hans onkel, som tidligere havde haft en restaurant i Norditalien, besluttede sig for at flytte til Danmark og åbne restaurant i Fåborg. Silvio flyttede med som arbejdskraft. Også Tommaso kom til Danmark for 17 år siden. Men han havde egentlig kun planer om at holde en lille ferie heroppe. - Men så syntes jeg, at det var et dejligt land og ringede hjem til min far og sagde, at her blev jeg, smiler han.

 

Tommaso og Silvio kendte ikke hinanden, før de tilfældigt løb på hinanden i Holstebro. Silvio har nu boet i Holstebro i 10 år. Han har en dansk samlever (»jeg kalder hende min kone, men vi er altså ikke gift«, som han siger) og tre børn, og synes, at Holstebro er »en dejlig by«. Tommaso har boet her i seks år. Han har tidligere arbejdet i Ålborg, Ebeltoft og København. - Holstebro er klart den bedste by. Ebeltoft er for lille, og København er for stor. Holstebro er ikke en udpræget turistby, og derfor sker der noget året rundt, ikke bare om sommeren, mener han.

 

Skiftende menu

Italia ligner det, man forbinder med en italiensk restaurant; Chianti-flasker på disken, italienske klassiske statuer, masser af levende lys, et indrammet kort over Italien på væggen, stole med flettede bastsæder, masser af grønne planter, kakkelfriser, dæmpet belysning - og keramik (salt&peber, askebægre og fyrfadslys-holdere) med blomster og påskriften »Ristorante Italia - Holstebro«.

 

Og gæsterne kan åbenbart lide det. Den hverdag ved frokosttid, hvor Dagbladet Onsdag er på besøg, er der masser af gæster.
Vi har da gode frokost-dage, selvom området her på Brotorvet og Den røde Plads er mest levende om aftenen. Men i dag er frokosten så god, fordi det er efterårsferie, forklarer Tommaso og fortæller, at fredag og lørdag klart er de bedste restaurant-dage. Italia har et stort og omfattende menukort. Hele kortet skiftes ud en gang om året, mens dele af det skiftes ud fra måned til måned. Man har et fast ¤a la carte-kort, mens månedsmenuen skifter. Det samme gælder for vinen - det er sltså et fast vinkort, samt skiftende "månedens vin". - Men pizzaerne har været de samme i ti år, fortæller Tommaso. Det er i øvrigt ikke Silvio, der laver pizzaerne. Det er et særligt job, som varetages af Antonio, der naturligvis ogm så er ægte italiener.

Mormors kogebog
- Vidste du, at det første ægte pissaria åbnede i Napoli i 1830erne, spørger Tommaso.
Næh, det gjorde jeg ikke. Jeg har nu heller aldrig været i Napoli. Faktisk har jeg aldrig været syd for Rom.

 

- Jamen, du må da se Syditalien og ser nærmest bestyrtet ud ved tanken om, at man kan finde på at tage til Italien uden at tage syd på. Hans kogekunst er i høj grad baseret på en over 100 år gammel bog med håndskreve opskrifter. Den har han fået af sin mormor, og bogen indeholder specialiteter fra Sicilien.

 

- Man kan lære grundreglerne for kogekunst på en skole, men selve køkkenets sjæl, kan du ikke lære et sted. Det skal komme fra hjertet og fra fantasien. Men selvfølgelig kigger jeg da blade og kogebøger og blander lidt af min egen mormors gode opskrifter ind også, siger Silvio.
Tommaso sætter en kop af husets gode espresso - der naturligvis også er italiensk, fra Torrisi på Sicilien - på bordet og siger:
- Vi er glade for at være her i Holstebro. Jeg tror, at vi bli´r de næste 20-30 år ...

 

Af Mette G. Sørensen Tlf. 9912 8419